Vi er en forening, der har til formål at lave naturpleje i Oens vandværkskov ved at afgræsse med kvæg.
Midt i Oens vandværkskov ligger en lille mark. Her udsættes 2 galloway kvæg for at lave naturpleje i vandværksskoven og afgræsse marken. Køerne udsættes i det tidlige forår, og får lov at æde løs af græs, træer og buske indtil efteråret hvor de slagtes.
Køerne tilses af Oensgræsningslaugs medlemmer. Til gengæld når vinteren kommer, får de andel i kød fra køer, som man kender, har passet og som har haft det godt.
Horsens kommune har spurgt, om vi kunne være interesseret i at starte et Græsningslaug. Vi ønsker at afgræsse og lave naturpleje på nogle del-arealer af vandværkskoven. Ideen er at Horsens kommune opsætter hegn og låger. Vi opretter et græsningslaug, og indkøber, passer og slagter nogle kvæg.
Området:
Her er området som er i spil. Der vil fortsat være fuld adgang til skoven og dens stier. Stien mellem skov og græsareal vil være bag hegnet, og der skal passeres nogle låger.
Thomas Sennels, formand
Søren Holm , kasserer
Klaus Johansen, revisor
Oluf Johnsen
Spørgsmål og henvendelser kan rettes til på oensgrasningslaug@oens.org eller ved at kigge forbi.
Man kan blive medlem af græsningslauget for 200 kr om året. Ønsker man at have udbytte af kødet, så køber man 1/8 eller ¼, ½ andel af en ko ved sæsonstart.
Man kan bliver med medlem ved at skrive til Søren.
Når man siger ja tak til en ko-andel, indbetales et indskud som skal dække udgiften til kvæg og slagtning.
Regneeksempel: Man siger ja tak til 1/8 andel. Forventet indkøbspris af kvæg 6-7000 kr. Forventet slagtepris 5500 kr. Diverse udgifter 1000 kr. Dvs. for 1/8 andel bliver det ca. 1600 kr i indskud. Udbyttet er måske ca. 25 kg kød. Svarende til kg pris omkring 60 kr.
Da det er det første år med græsningslaug, er det svært at sige det præcist.
Køerne skal tilses af andelshaverne, ikke dagligt men jævnligt. Man skal tjekke at der er strøm på hegnet, og om de har det godt. Og ellers reagere hvis der er noget usædvanligt.
Der kan være lidt vedligehold på hegn o.l. det koordineres adhoc.
Alle deltagere med en andel får ca 2-3 tilsynsuger. Hvor man er hovedansvarlig og skal kigge til dyrene. Passer ugerne ikke, bytter man rundt. Man er selv ansvarlig for at få byttet. Man må gerne besøge dem hver dag, hvis man har lyst.
På kalenderen kan se hvornår man har tilsynet.
Ja. Det gør det. Det bliver hyggeligt at være fælles om at tilse en ko, klappe den, navngive. Og have sin egen ko.
© 2025 Oens Græsningslaug. CVR 45407403 oensgrasningslaug@oens.org